Tag JA hatten på, så kommer du længst
- Frederik Fjeldgaard

MOOC

I denne Mooc del, har jeg valgt udelukkende at beskrive for jer, hvad dette "eksterne læringsmiddel" er og så vil jeg reflektere over brugen af Mooc. Egentlig for at udpensle fordele og ulemper ved at lære hjemmefra. Alt dette skulle gerne bunde ud i en masse "cons and prons" for et eksternt læremiddel.

Men først, hvad er det der MOOC, men udtales Muk. Kort sagt er en MOOC et online kursus. Det er dog mest udbredt i USA, men er så småt ved at tage danskernes interesse i og med flere uddannelser tilbyder en MOOC. En af de helt klare fordele, ved at vælge MOOC er det fleksible i det. Her er det både tidsmæssigt men også geografisk, du skal have adgang til internettet og så kører det ellers derudaf. Det som kendetegner en MOOC efter mit synspunkt og efter jeg har prøvet det er, at en MOOC altid har et tema. Det handler altid om noget bestemt og noget konkret.
Det jeg synes er det fede ved en MOOC er, at det er muligt at suge til sig fra andre. Hvis man tager udgangspunkt i et tema, f.eks. ekstern undervisning i skolen. Her er der mulighed for, at skabe inspiration fra alle de andre, der deltager i MOOCen ved at kigge på deres besvarelser. Du kan altså her få inspiration fra de mange hundrede andre, som også er med i denne MOOC. Dette ser jeg som den helt klare fordel, i at man "skaber" et netværk med andre, som kan være så vigtigt i ens måde at gå til skolearbejdet på. Det at man samtidig ligger tingene ind, så andre kan se det, giver her også en vildt god mulighed for at få feedback. Det at få feedback er jo en gylden mulighed for at blive bedre. Sådan ser jeg det i hvert fald. Feedback og konstruktiv kritik er simpelthen vejen til, at man bare bliver bedre og bedre. 

Der jeg ser ulempen ved en MOOC, er samtidig også der jeg ser styrken, nemlig ved det at man kan suge til sig. Du kan i teorien "simulere" dig igennem en MOOC, blot ved at kigge på de andres besvarelser, hvilket jo ikke er meningen. Samtidig vil MOOC altid være et "fluffy" begreb. Grunden til jeg mener det er, at man måske ikke altid ved hvad man går ind til og det hele kan på nogle punkter virke helt vildt rodet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at MOOC er kommet for at blive, for det er simpelthen bare en super løsning til personer, som har travlt i hverdagen, men som gerne vil lære endnu mere. Du kan dygtiggøre dig og det er her man skal se fordelen, for vil du det nok, er MOOC en suveræn vej for netop dig som vil forbedre dig og dygtiggøre dig. 

Frederik Fjeldgaard Olsen - Lærer blog
Alle rettigheder forbeholdes alle
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang