Flipped Classroom
PROJEKT 2
Dette projekt omhandler begrebet "flipped classroom". Flipped classroom er en undervisningsform, der helt enkelt vender den traditionelle klasseundervisning på hovedet. Meningen med flipped classroom er at eleverne ser lærerproducerede eller relevante videoer for emnet derhjemme. Hvor de så har set det relevante hjemmefra og kan lave lektier i timerne. Her er der så muligheder for at samarbejde med klassekammeraterne eller få hjælp af læreren.
For at tage et eksempel, så ser eleverne derhjemme et oplæg omkring trekanter. Dette gør de i stedet for at læreren står og holder et oplæg i plenum. Dette skulle gerne ende ud i, at eleverne møder velforberedte op til timen og så er klar til mere aktive arbejdsformer.
Meningen med flipped classroom er, at flytte undervisningen fra klassenrummet til det mere individuellerum. Det er her vigtigt, at læreren differentiere undervisningen mere og lave mere aktiv læring. Herunder er flere relevante ting såsom relevant materiale og mere feedback til eleverne.
Projekt 2 - flipped classroom
Metode:
Vi bruger SMTTE modellen til at at planlægge vores undervisningsforløb. Da denne model kan hjælpe med at få konkretiseret vores mål og samtidig kan den hjælpe med at sætte fokus på de elementer vi som lærer skal lægge mærke til, når vi skal skal opnå vores mål.
Denne model består af fem elementer - sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Disse mål påvirker konstant hinanden og alle elementer er lige vigtige. Når man ændre på ét af elementerne, vil dette have konsekvenser for de andre.
Man kan i princippet tage udgangspunkt i hvilket som helst af de fem elementer, når et undervisningsforløb skal planlægges, da modellen er dynamisk og man konstant kan regulere de enkelte elementer.
Sammenhæng: Hvad er vilkårene?
Mål: Hvad vil vi gerne opnå?
Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?
Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?
Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
Introduktion til tema og indhold:
Vi har valgt at tage udgangspunkt i en 6.klasse som klassetrin, hvor eleverne har en fagdag med faget natur og teknologi, hvor viden bliver formidlet gennem IT samt flipped classroom. I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde med programmering. Eleverne skal derfor ved hjælp af små blokke, som man finder inde i programmet ''LEGO-mindstorm'' programmere en robot. Dette gør de via forskellige sekvenser, som blandt andet kan få robotten til at køre frem og tilbage, løfte, dreje osv. Disse forskellige sekvenser gør at man inde for matematikken, kommer ind omkring emnet geometri, da robotten kan tegne geometriske tegninger. Undervisningen vil starte med en kort introduktion til dagen. Eleverne har hjemme set videoen "how to create your first program", som har forberedt dem på deres første programmering. Eleverne vil så herefter få små opgaver som de skal løse, hvorefter de selv får lov at fremstille et produkt. Dagen slutter med evaluering. Undervisningen/fagdagen strækker sig over 7 lektioner, en dag fra 8-15. Denne dag vil give eleverne viden gennem et IT-program.
Mål Natur/teknologi 6. klassetrin
Kompetenceområde samt mål:
Kompetenceområde: Undersøgelse
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
Kompetenceområde: Modellering
Eleven kan designe enkle modeller
Færdighedsmål for teknologi og ressourcer
Eleven kan udvikle enkle produkter
Eleven kan diskutere enkelte modellers egnethed
Vidensmål for teknologi og ressourcer
Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter
Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller
Læringsmål for teknologi og ressourcer
Eleven skal kunne fremstille en præsentation af robotten, hvor de benytter sig af geometriens elementer
Eleven skal lære om koderne, som ligger bag robotternes programmering samt hvilke funktioner robotten har..
Eleverne skal hjemme/som lektie:
I skal se denne korte video How to create your first program på cirka 4 minutter inden vores fagdag. Videoen viser hvordan i programmere en Lego-mindstorm robot, og hvordan programmet virker, for at robotten bevæger sig. .
Undervisningsplan
Lektion 1 og 2. (8-10).
Eleverne får udleveret opgaver af os lærer, hvor de hjemme har set en video med de grundlæggende regler for hvordan man laver sit første program på lego mindstorm. Dette gør vi for at udstyret bliver benyttet rigtig af eleverne. Eleverne får selv lov til at lære robotterne at kende ved at prøve de forskellige funktioner af, samt mærke hvordan det er at programmere en robot.
Lektion 3+4 (10:15-12).
I disse lektioner komme vi med nogle opgaver, som eleverne skal gennemføre.
Opgave 1: Eleverne programmere robotten, sådan at den køre rundt i et kvadrat og den samme rute baglæns.
Opgave 2: Eleverne skal kunne få robotten til at skubbe til en vandflaske fra et punkt til et andet punkt. Dette skal de gøre ved hjælp af robottens grabbe.
Opgave 3: Vi har lavet en stor bane, som består af flere baner. Banerne er lavet af forskellige farvet tape (rød, gul, grøn, blå og sort). Elevernes opgave er nu, at få farve sensorerne på robotten til at køre efter en bestemt farve på den allerede givne bane.
Lektion 5+6 (12:30-14)
Eleverne skal i disse lektioner selv eksperimentere med robotten, og de skal kreere den mest imponerende bane (som robotten kører). Eleverne skal i slutning af disse lektioner vise deres bane, som de har fået lavet i deres grupper. Her bliver der vurderet på sværhedsgrad, kreativitet samt forskellighed.
Lektion 7 (14-15)
I den sidste lektion af denne fagdag, vil der blive lavet en evaluering i klassen. Vi spørger eleverne, hvad de synes om undervisningsdagen. Vi vil også spørge eleverne, hvad de synes der var godt og hvilket der kunne blive bedre i forløbet, sådan det kunne blive forbedret til næste gang forløbet skulle bruges.
Vi har valgt dette undervisningsforløb, da det skal være en motiverende, anderledes og sjov dag for eleverne. Vi vil gerne vise dem, at den matematiske del af teknologien ikke kun er regnestykker, men at man også kan lave matematik på en anden måde ved hjælp af IT. Denne form for undervisningen er også med til at eleverne bliver bedre til at samarbejde samt give den enkelte elev som eventuelt har noget mere viden, at formidle det til de andre i gruppen. Dette er ikke kun med til at styrke den enkelte elev, men også gruppen som helhed.