Smack That Cow

PROJEKT 3


I projekt 3, har vi skulle lave et undervisningforløb hvor både IT og bevægelse indgik. Her vil nogen mene, at det er det nemmeste i hele verden, mens andre tænker, det bliver da pisse svært. Her er jeg bare så heldig, at være en del af en sindssyg fantasifuld studiegruppe. Det betyder, at nye og spændende idéer ikke er en mangelvare. Vi har derfor fundet på et kort undervisningsforløb i engelsk, som inddrager IT og bevægelse. Vi har valgt at kalde projektet "Smack That Cow".  Det er i udgangspunktet sat til en 2. klasse, men kan helt sikkert også bruges på andre klassetrin og i andre fag. Brug fantasien og udvid fluesmækker legen til det ekstreme. GO FOR IT TEACHERS!


  • Undervisningsforløbet er til 2. klassetrin (Farm animals - 45 minutter).

Inden timen:

Inden timen er der blevet hængt billeder af dyrene (med tilhørende navn) fra bondegården op på tavlen eller på en væg i klasselokalet. På den måde kan eleverne kigge på billederne, som en hjælp når de skal lave deres folder eller ikke ved hvad dyrene hedder i vendespillet. Dette er starten på et nyt emne, og er med til at give eleverne kendskab til emnet "farm animals"


Undervisningsplan:

5 min.

Se video med farm animals - https://www.youtube.com/watch?v=EwIOkOibTgM


20 min.

Lav folder med farm animals


10 min.

Vendespil med dyr


10 min.

"Smack that cow" (Evaluering)

Video:

Videoen er en engelsk sang, der handler om dyrene på en bondegård. Eleverne hører hvad dyret hedder og skal derefter selv sige det.

Folder:

Eleverne skal lave en folder, hvor de på den ene side tegner dyret og på den anden side skrive dyrets navn.

Vendespil:

På halvdelen af kortene er der billeder af "farm animals" og på den anden halvdel er dyrenes navne skrevet. Eleverne får nu, uden at vise dem til hinanden, udlevet ét kort hver. De skal derefter gå rundt mellem hinanden og sige "I am a...." og så dyrets navn. Det gælder om at finde den der har det kort der passer med ens eget. Når alle har fundet deres makker, skiftes de i par til at sige hvilket dyr de er. Til sidst blandes kortene og legen gentages.

Smack that cow (evaluering):

Der er et power point med forskellige dyr på. Eleverne bliver delt ind i to hold og skal konkurrere mod hinanden. Hvert hold får en fluesmækker/rullet avis, læreren siger så "smack that..." og så et dyr på power pointet. En fra hvert hold skal løbe op og slå på det dyr læreren siger. Power pointet skifter og en ny runde starter.

Denne aktivitet er samtidig en evaluering, så man kan se om eleverne har lært hvad dyrene hedder.


Mål:

Samtale

  • Eleven kan deltage i sproglege

  • Eleven har viden om engelsksprogede lege


Sproglig fokus

  • Eleven kan forstå de hyppigste ord og fraser inden for nære emner

  • Eleven har viden om betydningsfelter i ordforråd


Kommunikationsstrategier

  • Eleven kan anvende simple gættestrategier i forståelse af ukendt ordforråd

  • Eleven har viden om enkle gættestrategier


Sproglæringsstrategier

  • Eleven kan udvise mod ved at deltage aktivt i sproglige aktiviteter

  • Eleven har viden om sproglig aktivitet som modgang til sprogtilegnelse

Bevægelse og IT

Det er vigtigt for eleverne, at vi som lærere får bevægelse ind i undervisningen. Vi lever i det 21. århundrede og IT er meget relevant. Når man kombinerer disse to, kan man skabe en undervisning der både er tidsrelevant og samtidig spændende og sjov for eleverne.

Det at inddrage bevægelse i undervisningen, gør at eleverne får en anden oplevelse af læring. Eleverne finder ud af, at der er mange forskellige måder at lære på. Det er derfor vigtig at tage bevægelse ind i undervisningen samt skoledagen. Formålet med at inddrage bevægelse, er for at eleverne lærer, at de kan samarbejde og for bevægelsens egen skyld. Bevægelse kan bidrage til at øge motivationen og koncentration. Det er også en måde at invitere eleverne til de sociale fællesskaber samt skabe bedre læringsmiljøer.


Frederik Fjeldgaard Olsen - Lærer blog
Alle rettigheder forbeholdes alle
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang